Knitting,  Patterns

Princess Tee (Sizes 1 (2, 3, 4, 5) {6, 7, 8, 9, 10}) — € 7.9 (VAT exclusive)

buy or

→ See more projects of this pattern on Ravelry

Princess Tee er en klassisk kortærmet bluse i prinsesse-stil med pufærmer og en minimalistisk halslinje. Blusen er strikket top-down, dvs. oppefra og ned uden sømme. Først tages der masker ud ved skuldrene for at skabe indtrykket af et tilsat ærme, derefter tages der masker ud til pufærmerne
og halslinjen dannes med vendte rækker. Til opskriften hører også en instruktionsvideo til i-cord afslutningerne.

Denne bluse er designet med inkluderende størrelser i tankerne, sådan at den passer en brystvidde fra 76 cm til 172,5 cm.

Materialer

Garn

Til den viste model er anvendt følgende garner:

  1. Gepard Cashmere Me (100% cashmere, 25 g = 180 m): Farve 1 – Råhvid Unica: 4 (4, 4, 5, 5) {6, 6, 7, 7, 8} nøgler
  2. Gepard Kid Seta Tweed (70% kid mohair, 30% shappe silke, 25 g = 210 m): Farve 146 – Den Gode Fe: 3 (3, 4, 4, 4) {5, 5, 5, 6, 6} nøgler

Garnforbrug:

  1. 570 (645, 710, 785, 855) {940, 1020, 1110, 1200, 1295} m, inklusiv et tillæg på 10%
  2. 535 (605, 665, 740, 805) {880, 960, 1045, 1130, 1215} m, inklusiv et tillæg på 10%

Pinde

4 mm rundpind i en længde på 60 – 100 cm, afhængigt af din størrelse; tilpas om nødvendigt tykkelsen for at overholde strikkefastheden.

3,5 mm rundpind i en længde på 60 – 100 cm, afhængigt af din størrelse, til kanten forneden.

Tilbehør

2 oplukkelige markører, 9 maskemarkører, dvs. 4 markører i en farve (A) og 4 i en anden farve (B), samt 1 markør i en kontrastfarve til omgangens start (MK-O), så du kan skelne den fra de øvrige markører, en monteringsnål, kontrastgarn

Strikkefasthed

19 masker x 28 pinde = 10 cm i glatstrik på pinde 4 mm, vasket og udspændt

14 pinde = 10 cm med i-cord aflukning på pinde 4 mm, vasket og udspændt, men i ustrakt form

Bemærk : Prøven er strikket med to tråde i et tyndt garn. Hvis du bruger et mellemtykt garn, så check din i-cord afluknings strikkefasthed først. Måske skal du i stedet bruge 4-4,5 mm pinde.

Størrelser

Størrelse 1 (2, 3, 4, 5) {6, 7, 8, 9, 10}

Dette model er designet til at blive båret med en tillægsvidde på 2-9 cm.

Modellen er vist i størrelse 1 med en tillægsvidde på 6,5 cm.

Færdige mål

Brystvidde: 85,5 (96, 104, 114,5, 125,5) {136, 146,5, 157, 165,5, 173,5} cm

Sådan vælger du størrelse : Mål en sweater i en lignende sti l fra din garderobe elle r tilføj den ønskede tillægsvidde til dit brystmål, og vælg størrelsen tættest på det mål . Ligger du mellem to størrelser ,så vælg den mindste størrelse.

Nødvendige kundskab er

Indtagninger, udtagninger, midlertidig opslagning

Princess Tee (Sizes 1 (2, 3, 4, 5) {6, 7, 8, 9, 10}) — € 7.9 (VAT exclusive)

buy or

 
This site is protected by Comment SPAM Wiper.